Gratis CV-miniguide

Med vores gratis CV-miniguide får du det optimale udgangspunkt for at udarbejde det perfekte CV! Denne guide lærer dig bl.a. at:

  • udarbejde et CV, som enhver arbejdsgiver lægger mærke til
  • optimere indholdet i dit CV, så det får dig til jobsamtale
  • undgå de fejl, der findes i 90% af alle CV’er

CV-miniguiden er udviklet af erfarne HR-medarbejdere, der læser bunkevis af CV’er hver dag og utallige ansættelser bag sig. Hvis du følger rådene i guiden, øger det sandsynligheden for at få et job med op til 68%!

Få guiden gratis

Laver du disse 5 fejl i dit CV?

Der findes et utal af muligheder for at lave fejl i sit CV, men her er 5 af de mest almindelige:

  • Manglende tilpasning: CV’er skal tilpasses den stilling og virksomhed, de sendes til! Ved at matche indholdet i CV’et med det, virksomheden søger, kan du øge sandsynligheden for at komme til jobsamtale markant!
  • Dårlig opstilling, stavefejl: For meget eller for lidt “luft” i CV’et, skiftende skrifttyper, inkonsistent formattering, ulogisk opbygning osv. er alle typiske eksempler på fejl, der får CV’et til at virke sjusket og uprofessionelt. Stave- og kommafejl er fuldstændig uacceptable; alligevel forekommer de i mindst 80% af alle CV’er!
  • Huller i CV’et: Du har måske haft nogle perioder med lediggang, som du ikke umiddelbart kan forklare, hvilket resulterer i et hullet CV. Dette kan heldigvis løses, hvis man blot ved hvordan! Få svar på hvordan i vores CV-miniguide.
  • Overdrive eller lyve: At pynte på sandheden eller ligefrem at lyve i sit CV er aldrig en god ide, fordi du ofte vil blive gennemskuet i jobsamtalen eller senere hen i ansættelsen.
  • Manglende fokus på resultater: Dine resultater skal fremhæves langt mere end f.eks. uddannelse eller erfaring – men det glemmer de fleste, når de laver deres CV!

Vores CV-miniguide hjælper dig med at løse alle ovenstående fejl. Husk desuden på at ovenstående kun er en lille del af de potentielle fejl, der kan være i dit CV! I guiden får du en komplet liste over fejl og faldgruber med tilhørende forslag til løsninger.

Få CV-guiden her

“70% af alle egnede jobansøgeres CV’er ender i skraldespanden,
blot fordi de ikke er skrevet og opsat ordentligt.” 

Karin M. Christensen - HR-manager

Køb CV-bogen

Du har også mulighed for at købe vores CV-bog, som er en udvidet og mere grundig gennemgang af alle de emner, der behandles i CV-miniguiden. Bogen lærer dig bl.a. at:

  • udarbejde korte, præcise og 100% korrekte tekster i dit CV
  • eliminere alle former for fejl
  • udarbejde et CV, der er bedre end 98% af de øvrige kandidaters CV’er

Bogen gør dig i stand at udarbejde et overlegent CV, der giver dig optimale chancer for at komme til jobsamtale ved hver ansøgning.

Køb CV-bogen

8 vigtige fakta om CV’er

Der mangler ikke ligefrem information om CV’er på internettet; en simpel søgning i Google på ordet “CV” giver over 1 milliard resultater! Selvom en stor del af disse er udenlandske søgeresultater og nogle naturligvis meget mere brugbare end andre, ændrer det ikke på, at der findes masser af informationer. Med sådan en overflod af informationer burde man antage, at alle havde perfekte CV’er – men det er på ingen måde tilfældet!

Hvordan ved vi det? Udover at vi i tidens løb har set utallige CV’er, er der 8 meget vigtige fakta om CV’er, jobansøgninger og ansættelser, der er værd at bide mærke i:

1. De fleste CV’er er elendige

De fleste CV’er når ikke engang minimumsgrænsen for, hvordan et CV bør udformes. Størstedelen er elendigt udformede, forkert opstillede og forvirrende. De er typisk også fyldt med fejl i stave- og kommafejl. Der er ofte medtaget irrelevante oplysninger, som fjerner fokus fra CV’ets mest essentielle elementer. Alle disse fejl vil ofte betyde, at CV’et slet ikke kommer i betragtning, når det indsendes til en virksomhed.

2. Hvert sekund tæller

Et ufatteligt stort antal CV’er frasorteres øjeblikkeligt, fordi de er elendigt udformede. Der findes en del forskellige statistikker på området, men vores erfaring er, at de fleste virksomheder bruger omtrent 5 – 30 sekunder på at screene et CV. En kilde viser, at der i Danmark bruges ca. 2 minutter i gennemsnit på at læse hhv. CV og ansøgning. I udlandet er det ofte endnu værre; i USA og UK f.eks. bruges der i gennemsnit 6 – 7 sekunder på screen et CV! Det er mindre tid end det f.eks. tager at tjekke sin mail, hente et glas vand eller at tage en skjorte på.

3. Antallet af ansøgninger per stilling er enormt

Der er virkelig mange ansøgere til de enkelte stillinger. Statistikkerne i Danmark varierer en del efter kilde, men viser alt mellem 50 og 200 ansøgninger i gennemsnit pr. stillingsopslag. Det betyder med andre ord, at for hvert stilling der besættes, får mellem 49 og 199 i gennemsnit afslag. Det svarer til, at sandsynligheden for at få jobbet er 0,5 – 2% og fejlraten for at få jobbet er 98 – 99,5%!

4. Et CV er en absolut nødvendighed for at få drømmejobbet

På trods af alle de teknologiske fremskridt, der har ændret samfundet de seneste årtier, er et godt gammeldags CV fortsat virksomhedernes standardmetode til at filtrere, udvælge og ansætte kandidater på. Dette gælder ikke kun virksomheder, men også offentlige instanser, organisationer osv.

5. Et godt CV kan påvirke dit liv mere end du tror

Et gennemarbejdet og veludført CV øger dine chancer markant for at få et job. Når man tænker over den store indvirkning et CV kan have på en persons liv, er det tankevækkende – ja, næsten absurd – at man ikke har et fag i folkeskolen, der er dedikeret til CV’er, ansøgninger, jobsamtaler, jobsøgning osv. Men sådan er samfundet nu engang indrettet og det er derfor helt op til dig selv at lære disse færdigheder. Med vores gratis CV-miniguide eller CV-bog er du heldgvis godt på vej!

6. Formidling af resultater er vigtigere end resultaterne i sig selv

Måden hvorpå du formidler dine opnåede resultater, er mere vigtig end de ting, du rent faktisk har opnået. Et CV med virkelig gode kvalifikationer, høj uddannelse, lang erfaring mv., som er rodet, sjusket og fyldt med stavefejl, vil til enhver tid blive fravalgt over et skarpt, velorganiseret og professionelt CV med færre kvalifikationer, mindre uddannelse, kortere erfaring osv.

7. Virksomhederne vil ansætte hurtigt og billigt

Virksomhederne ønsker at finde den rette kandidat til jobbet så hurtigt og billigt som muligt. Herudover ønsker de at ansætte medarbejdere, der bliver hos dem så længe som muligt, fordi det er dyrt og ressourcekrævende at ansætte og oplære nyt personale. Fordi det kan være udfordrende at finde de rette nye medarbejdere, outsourcer nogle virksomheder deres rekruttering til rekrutteringsvirksomheder, hvilket bringer os til det næste punkt.

8. Læseren søger 3 ting i dit CV

Når en arbejdsgiver eller rekrutteringsmedarbejder læser dit CV, forventer vedkommende, at du: 1) fortæller dem, hvorfor du er den bedst egnede kandidat til den pågældende stilling, og 2) skriver i et klart sprog, der er læsevenligt, så dit CV nemt kan sammenlignes med andre, 3) frembringer dit mindset og din personlighed.