3 trin til det bedste CV (med eksempel)
Hvad er det bedste CV? Definitionen må vel være; dét CV, der kan skaffe dig drømmejobbet.
I denne artikel giver vi dig enkle trin, som du kan følge for at udarbejde det bedst tænkelige CV.
1. Kronologisk eller Kompetence-CV?
Du skal som det første tage stilling til, om du vil satse på et kronologisk CV eller et kompetence-CV. I langt de fleste tilfælde skal du vælge et kronologisk CV fremfor et komptence-CV. Kort fortalt er forskellen på de to:
- I et kronologisk CV er der primær fokus på din arbejdserfaring, som du oplister i omvendt kronologisk rækkefølge.
- I et kompetence-CV er fokus rettet på dine kompetencer, som fremhæves indledningsvist. De efterfølges af din arbejdserfaring.
Som nævnt skal du sandsynligvis vælge det kronologiske CV, fordi det ganske enkelt er det bedste valg, hvis du har nogle former for arbejdserfaring.
Du kan overveje at vælge et kompetence-CV, hvis du:
- ikke har nogle former for arbejdserfaring eller blot mangler erfaring
- er nyuddannet
- er langtidsledig
- har mange og/eller store huller i dit CV
- gerne vil skifte branche
Kompetence-CV'et indledes med et resumé eller en præsentation. Heri kan du inkludere informationer om erhvervskompetencer, men disse kan også fremhæves i et særskilt afsnit umiddelbart efter resuméet/præsentationen.
Du kan læse mere om hvordan du udarbejder et kompetence-CV her.
2. Vælg den rette CV skabelon
At vælge den rette CV skabelon handler ikke om, at vælge den mest flotte, fancy eller farverige skabelon. Det handler om at vælge den, der virker. Selvom det kan virke en smule kedeligt, er det den traditionelle, konservative CV skabelon, der virker bedst. Dette skyldes, at hele rekrutteringssektoren er en smule konservativ og kedelig. Virksomhederne er ikke anderledes, fordi de netop hyrer folk fra rekrutteringssektoren til at varetage deres ansættelser.
Se hvilke CV-skabeloner vi anbefaler her.
3. Arbejd hårdt med indholdet
De fleste undervurderer mængden af arbejde, der skal lægges i et CV, men som med så mange andre ting her i livet, får du mere ud af dit CV, jo mere arbejde du lægger i det. Din arbejdsindsats har en direkte indflydelse på sandsynligheden for, at du får drømmejobbet eller ej. Har du vanskeligt ved overhovedet at finde et job, kan mængden af arbejde du lægger i CV'et ligeledes være forskellen på, om du nogensinde kommer til jobsamtale eller ej.
Det handler i høj grad om at perfektionere sit CV så meget som muligt, men hvis man ikke ved, hvor man skal starte eller hvordan man i det hele taget skal gribe de enkelte del af CV'et an, bør man bruge noget tid på at sætte sig ind i det. Det kan man gøre ved at læse på internettet, men den kvaliteten af den information man finder, er ikke altid lige høj. Derfor har vi udviklet en CV-miniguide, som hjælper dig til at udarbejde det bedst mulige CV. Guiden giver dig klare og enkle instruktioner i, hvordan du specifikt skal arbejde med de individuelle dele af dit CV.
Eksempel på det bedste CV
Eksemplet nedenfor viser, hvordan det bedste CV kunne se ud:
Skabelonen ovenfor er blot én ud af mange. Se de CV skabeloner vi anbefaler her.